banner

Ledige stillinger

Markusskolen i Esbjerg søger afdelingsleder i SFO

Søger du nye udfordringer, så se her. Vores afdelingsleder i skolefritidsordningen gennem 24 år flytter fra byen, så derfor tilbyder vi en spændende ansættelse fra 1. april 2023. Stillingen er på 28 timer med mulighed for supplerende timer i indskolingen, hvis det ønskes.

Markusskolen er en kristen friskole med 50 ansatte. Vi har 285 elever fra 0. – 9. klasse samt en børnehave med ca. 50 børn. Du vil i det daglige få ansvaret for vores SFO med ca. 100 børn og 6 medarbejdere og indgå i et tæt samarbejde med skolens ledelse.  

I skolefritidsordningen lægges der vægt på, at børnene får en meningsfyldt fritid, hvor der er nærværende voksne til at sætte gode rammer for leg og socialt samvær. Der er et tæt samarbejde med indskolingslærerne om det pædagogiske arbejde, der foregår på en skoledag.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet pædagog – gerne med ledelseserfaring
  • har gode samarbejdsevner
  • er god til at kommunikere med forældre, børn og kollegaer
  • aktivt støtter op om skolens kristne værdier

Dine arbejdsopgaver:

  • en del af den daglige normering i fritidsordningen
  • planlægge aktiviteter m.m. i SFO
  • udarbejde dagsordner til personalemøder, arbejdsplaner, ferieplaner m.m.
  • udvikle den pædagogiske praksis
  • samarbejde med indskolingen

Vi tilbyder:

  • En dejlig gruppe børn, som alle er unikke med hver deres personlighed
  • Dygtige, engagerede og reflekterende kollegaer
  • En arbejdsplads med fokus på hver dag at yde det bedste for vores børn og forældre
  • Nogle fantastiske fysiske rammer både inde og ude
  • En arbejdsplads der bygger på et kristent grundlag

Yderligere information kan findes på hjemmesiden eller ved at kontakte skoleleder Henning Høgild.

Ansættelsen følger overenskomst mellem Finansministeriet og BUPL

Ansøgningen med relevante bilag sendes til kontor@markusskolen.dk
Ansøgningsfristen er den 9. februar 2023.

       

Vi har pt. ikke andre ledige stillinger, men du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

 

Markusskolen er en kristen friskole, som lægger stor vægt på både den faglige og den menneskelige udvikling.

Læs mere om vores værdigrundlag