banner

UMV

Undervisnings Miljø Vurdering

I forbindelse med UndervisningsMiljøVurdering har vi på Markusskolen et UMV udvalg bestående af 2 elevrepræsentanter fra 4. - 9. klasse. Denne gruppe elever mødes med en lærer, nogle gange også med skolelederen, ca. 1 gang hver anden måned. Her samles op fra de klassemøder, man har på klasserne ca. 1 gang om måneden.

En elev fra de ældste klasser er leder af mødet, og læreren skriver referat. Fast punkt på dagsordenen er en klasserunde, hvor man hører nyt fra klasserne. Det kan være udsagn om, hvordan man har det i klassen, eller hvis der er nogen ting, man ønsker skal ændres. Det kan være en opfordring til alle andre om eksempelvis at behandle hinandens cykler ordentligt, eller om at være rolige på gangen under prøveeksamen o. lign.

I denne sammenhæng kommer der også ønsker frem om fx nye ting til legepladsen mm.

I UMV udvalget tages også emner op fra vores kortlægningsundersøgelse i forbindelse med LP-arbejdet. Eksempelvis lagde skoleleder Henning Høgild ud til eleverne at komme med konstuktive meldinger på området "variation i undervisningen", som ved kortlægningsundersøgelsen viste sig at være et område, vi godt kunne forbedre.

Området omkring brug af facebook eleverne imellem vil være et emne, der skal arbejdes med i UMV udvalget.

Opfølgning på UMV møderne er efterfølgende, at klasserepræsentanterne går tilbage til deres klasser og informerer om, hvad vi har talt om, og hvad der er blevet bestemt. Det kan være en opfordring til klassen på nogle områder, eller det kan være en meddelelse om eksempelvis brug af hallen i frikvartererne.

Denne måde at arbejde med nogle konkrete ting på sammen med eleverne er meget positiv, og eleverne er meget seriøse.

Vibeke Ingemansen, lærerrepræsentant i UMV udvalget

UMV på Markusskolen 2015

UMV (undervisningsmiljøvurdering) er kortlagt ved hjælp af DCUMs termometerundersøgelse. Se nedenstående cirkel.

Undersøgelsen er foretaget fra 0.-9.klasse

Flg. temaer indgår i undersøgelsen:

  • Trivsel
  • Fagligt læringsmiljø
  • Sundhed
  • Fysiske og æstetiske rammer
  • Indeklima.

Forklaring til cirklen:

Den hvide streg viser landsgennemsnittet
Den røde streg viser Markusskolens resultat
Jo længere ude ved periferien jo bedre.

Plan for opfølgning af undersøgelsen

Opfølgelse/status på DCUMs Termometerundersøgelse 2015:

  • Trivsel
  • Indeklima
  • Sundhed

Ligger klart bedre end landsgennemsnittet

  • Fysiske og æstetiske rammer

Ligger lidt bedre end landsgennemsnittet

  • Fagligt læringsmiljø

Ligger lige under landsgennemsnittet.

Handleplan:

De fysiske og æstetiske rammer samt det faglige læringsmiljø er i forbindelse med renovering og tilbygning under stærk forbedring:

  • Nyt fysiklokale (er taget i brug)
  • Nyt natur/tekniklokale (er taget i brug)
  • Nye større klasselokaler er under opførelse
  • Nyt større og mere indbydende indgangsområde er under opførelse
  • Fællesområde i form af samlingstorv med mulighed for gruppearbejde indrettes
  • Flere grupperum, depoter og større personalerum er under opførelse
  • Særskilt MFO afdeling indrettes efterfølgende i tilkøbt naboejendom.
  • Desuden er der arbejdet en del med at airconditionanlægget virker tilfredsstillende
  • Opfølgelse på ANTIMOBBESTRATEGIPLANEN:

Planchen med punkter til en synlig antimobbeplan er afløst af et trivselstræ i hver klasse.

Nye fokusområder er hermed af den enkelte klasse synliggjort.

Hvert år afholdes Trivselsdag den første fredag i marts, som er udnævnt til landsdækkende trivselsdag. UMV er med i planlægningen af denne dag. I 2017 arbejdede vi med materialet ” Min skole-Min ven” , udarbejdet af Call Me og Red Barnet.

Ud fra dette blev trivselstræet udarbejdet.

Det var en meget indholdsrig dag med stof til fremtidigt arbejde i klasserne.

Desuden har vi i løbet af året gjort brug af SSP konsulenter, som har undervist nogle klasser i ” at være sammen på en positiv og hensigtsmæssig måde” og ” at bruge de sociale medier positivt og konstruktivt”.

LEGEPATRULJEN; 
fungerer godt og er med til, at vi stort set ikke har større konflikter i frikvartererne.

Opfølgelse på ”TRIVSEL PÅ TRODS”

En undersøgelse, som giver et billede af trivsel, helbred og sundhedsvaner blandt skolens elever.

Resultaterne viser, at eleverne på Markusskolen ligger over landsgennemsnittet, dog med få undtagelser.

Fokusområder:

  • Skoletrivsel, trivsel hjemme, leg med andre for drengene i 1.-4.
  • Fritid og venner for eleverne i 5.-9.
  • Været nervøse, lidt ensomme og taler ikke med nogen om evt. problemer for drengene i 5.-9.
  • Stress for eleverne i 7.-9-
  • En større del af 5.-9. er daglig i online kontakt

Handleplan:

Det er dog på disse områder meget små afvigelser fra landsgennemsnittet, så indsatsen kunne i første omgang være et emne til UMV.

Emnet kunne være:

  • Hvad vil gøre det godt for en dreng i 1.-4. at gå i skole?
  • Hvad kan der iværksættes for at bedre social kontakt efter skoletid?

UMV på Markusskolen 2009

UMV er kortlagt ved hjælp af ’Termometeret’ (spørgeskema fra DCUM). Undersøgelsen er foretaget fra 4.-9. klasse i juni 2009.

Jævnfør tidligere undersøgelse er eleverne som helhed glade for at komme i skole, og de befinder sig godt i deres skolemiljø. Antimobbestrategien har tilsyneladende båret frugt.

Konklusion ud fra undersøgelsen:

Fysisk: Der er fulgt op på tidligere problemstillinger (se evaluering under tidligere undersøgelse nedenfor), og der er ikke kommet nye til.

Æstetisk: Der er fulgt op på tidligere problemstillinger (se evaluering under tidligere undersøgelse nedenfor), og der er ikke kommet nye til.

Psykisk:

Problem: Klassens sociale liv fungerer ikke altid tilfredsstillende. Vi ønsker at reducere antallet af konflikter og styrke det sociale samvær.

Handleplan:

  • Skolen er tilmeldt LP-modellen, hvilket, vi tror på, vil bedre det sociale spil i klassen ved bl.a. at arbejde med positive konfliktløsninger.
  • Der afvikles fortsat forløb på alle klassetrin med social træning. Her benyttes "Trin for trin" og "Dig og mig og Qvik".
  • Der afholdes fortsat klassemøder, hvor problemer og konflikter bl.a. tages op, og hvor man taler om klassens sociale liv.
  • UMV-repræsentanterne fra 4. - 9. klasse er bindeleddet til skolen og til de øvrige klasser. Herved kan tværgående problematikker tales igennem. Der afholdes ca. seks UMV-møder om året. Desuden laves to "elev på tværs"-arrangementer (november - maj)
  • Legepatruljen sættes i gang. Det forventer vi kan afbøde mulige konflikter i frikvartererne.

UMV på Markusskolen 2006 - samt evaluering/opfølgning af denne (maj 2009)

UMV er kortlagt ved hjælp af ’Termometeret’ (spøgeskema fra DCUM). Undersøgelsen er foretaget fra 3.-9. klasse i oktober 2006.

Generelt må man sige, at eleverne som helhed er glade for at komme i skole, at de glæder sig til at være sammen med deres kammerater, og at de syntes at skolen er rar at være på.

Konklusion ud fra undersøgelsen:

Fysisk:

Problem: Eleverne ved ikke, hvad de skal gøre i tilfælde af brand.

Handleplan: Eleverne informeres om evakuerings plan inden december.

Evaluering af handleplan foretaget 2009:

Eleverne er blevet informeret om evakueringsplan i tilfælde af brand. Planen er ophængt i klasseværelserne. Brandøvelse har fundet sted.

Problem: For få indendørs aktiviteter til brug i frikvartererne.

Handleplan: Da skolen er i gang med sidste byggeetape, løses dette problem muligvis. Tages op igen.

Evaluering af handleplan foretaget 2009:

Eleverne har fået etableret hyggerum til frikvartersophold. Biblioteket er flyttet fra Salen til andet lokale, så her er nu bedre plads til diverse spil til brug i frikvartererne. Der er udarbejdet en plan over de forskellige klassers brug henholdsvis hallen og Salen i 10- og 12-pausen.

Æstetisk:

Problem: Eleverne giver udtryk for for lidt indflydelse på udsmykning.

Evaluering af handleplan foretaget 2009: Vi foreslår at billedkunst-lærerne i samarbejde med eleverne laver projekter til ophængning. Desuden foreslås der 1-2 kreative dage, hvor man på tværs af klasserne laver effekter til udsmykning inden skoleårets afslutning. Klasserne kan eventuelt komme med forslag hertil.

Evaluering af handleplan foretaget 2009:

Billedkunstlærerne udsmykker på gangene med elevarbejder.

Psykisk:

Problem: Der tales ikke ret meget om hvordan man får en god klasse.

Handleplan: Der foreslås en månedlig time på klassen, hvor man taler om forskellige problemer og positive oplevelser. Eleverne er på skift ordstyrer og referent. Man vil på denne måde få mulighed for at komme frem med ting, der er brug for at få snakket igennem, og dermed måske også få en bedre klasse, hvis det er et problem, at klassen ikke fungerer.

Evaluering af handleplan foretaget 2009:

På klasserne afholdes månedligt et klassemøde, hvor eleverne skiftes til at være ordstyrer eller referent. Her er der mulighed for at drøfte forskellige problemer samt hygge sig på klassen. UMV-repræsentanterne er bindeled mellem eleverne og skolen.

Problem: Der findes enkelte konflikter i klassen. Det skyldes især øgenavne, grimme ord, udelukkelse, skub, sladder, rygter og misforståelser.

Vision: Det ønskes, at alle skal have det godt i skolen, også selvom de ikke har noget fælles uden for skolen. Trivslen sættes i fokus, og der arbejdes med skjult mobning. Konflikterne forsøges brugt positivt. Der laves en handleplan til konfliktløsning (evt. elevmægling). Vi ønsker at eleverne lærer hinanden bedre at kende i klassen, og på tværs af klasserne, og at de føler ansvar for hinanden.

Handleplan: Der forslås to ”elev-på-tværs”-arrangementer. Det ene i december, det andet i april.

Der vælges to elever fra 4.-8.kl, der skal være med i planlægningen af dagene.

Klasserne sættes sammen som flg.: 0.-4., 1.-5., 2.-6., 3A.-7A, 3B.-7B., 4.-8.

  • Arrangementet i december planlægges til en tirsdag (evt. i blokugen), så man har nogle dage sammen inden weekenden. Programmet for dagen kunne være flg.:
  • Morgensang for de to klasser sammen i den yngste klasses lokale. Morgensangen kunne holdes af en af de store elever. Eleverne sættes sammen to og to på en sjov måde (ens billeder, ens lyde , brikker der passer sammen, mm.).
  • Fællesaktivitet kunne være at lave julepynt, en lille julegave, lave julekonfekt m.m. i den ældste klasses lokale.
    Herefter kunne man ud fra nogle enkle spørgsmål tale sammen om , hvordan det var at gå i skole eller se en film sammen, naturligvis med dette tema, som man så kunne tale om sammen.
  • Dagen sluttes af med et mindre måltid (en mini julefrokost), som man i fællesskab forbereder (her kunne de store elever have forberedt lidt inden). De store må godt her have følelsen af, at de bærer et ansvar for at tingene glider.

Evaluering af handleplan foretaget 2009:

Arrangementet blev gennemført med succes, og et lignende arrangement blev gentaget året efter med let variation.

April- arrangementet kunne opbygges efter samme struktur.

Målet med disse arrangementer skulle være at skabe tillid til hinanden og at skabe tryghed.

Desuden foreslås en legepatrulje (frivillige større elever), der arrangerer lege for de små i nogle frikvarterer. Aktivitet forebygger konflikter og mobning.

Evaluering af handleplan foretaget 2009:

Legepatruljen blev en realitet med rigtig mange elever. Nogle af eleverne faldt fra igen. De små elever var glade for patruljen. Den genoptages i en lidt anden form.

I forbindelse med julestuearrangementet eller forårsfesten næste skoleår kunne man måske forestille sig nogle aktiviteter (opgaver på tværs af klasserne).

For at se en evt. virkning af disse tiltag, kunne man i april eller maj lave termometeret med til området udvalgte spørgsmål.

Markusskolen er en kristen friskole, som lægger stor vægt på både den faglige og den menneskelige udvikling.

Læs mere om vores værdigrundlag