banner

Skoleåret 2019-2020

Fredag d. 26. august var det slut på et meget anderledes skoleår på Markusskolen.

Alle klasser tog af sted på udflugter. Nogle tog til stranden, andre på besøg hos en lærer, nogle tog ud at spille fodboldgolf, mens 9. klasse sluttede af med en frokost på cafe i byen.

Året bød på mange begivenheder: Lejrskole til Krakow for de ældste elever, emneuge om sport og sundhed for hele skolen afsluttende med festlige olympiske lege. 30. november kunne vi slå dørene op til skolens store festdag Julestuen. Efter juleferien kom sundheds-og familieugen og en skakdag.

Begyndelsen af marts måned blev på flere måder en trist og mærkelig oplevelse. Vores meget værdsatte musiklærer Thomas Bjørn Mikkelsen døde af kræft og blev begravet i begrænsede omgivelser. Skolen syntes at gå helt i stå. Få dage senere lukkede så hele samfundet ned...

Skolens hverdag blev med et fuldstændig anderledes. Undervisningen skulle klares online. De yngste med portaler, bøger, videoer og hjemmeundervisning. De ældste elever (og lærerne...) skulle pludselig i gang med online-undervisning via Teams. Inden længe fungerede nødundervisningen - og efter påskeferien kunne de yngste elever vende tilbage til en anderledes hverdag efter Corona-regler.

Da de ældste elever efter nogen tid også vendte tilbage, fik vi trods omstændighederne afsluttet skoleåret nogenlunde.

9. klasse var dog de hårdest ramte med aflyste eksaminer og en minimalistisk udgave af sidste skoledag og dimissionsfest. Men vi fik sagt ordentligt tak - og farvel til dem. Og på gensyn til alle de andre.

I løbet af sommerferien vil der komme billeder fra årets løb.